Investorportræt

Vi møder Mathias Kehlet ved Bassin 7 på Aarhus Ø på en mandag eftermiddag, hvor solen skinner fra en skyfri himmel. Han kører forbi det pulserende byliv og tiltrækker sig beundrende blikke på sin sorte motorcykel – en totalt renoveret og specialombygget Suzuki, der stråler i den skarpe forårssol. Han bestiller en cola. Smalltalker med folk i de små butikker og cafeer. Drikker en kop kaffe. Og glæder sig over, at han om ganske kort tid kan kalde dette unge, levende miljø for sit hjem, når han flytter ind i Aarhus’ nye vartegn: Lighthouse.

”Jeg er en livsnyder, og det har jeg altid været. Det er nok en af de ting, som jeg faktisk har lært, fordi jeg er vokset op i en familie, der har knoklet rigtig hårdt. Det har jeg set, og det er en af grundene til, at jeg i dag har opnået og gjort de ting, jeg har: Jeg har arbejdet stenhårdt, afdraget så meget gæld som muligt i en tidlig alder, og det gør, at jeg nu har nogle midler, jeg kan investere for,” fortæller Mathias Kehlet, som er 32 år og til daglig arbejder som salgschef hos basketball-klubben Bakken Bears.

Han tilføjer: ”Jeg går altid 100% ind i de ting, jeg sætter mig for. Men jeg ønsker ikke at arbejde hårdt, til jeg er 80. Jeg vil hellere knokle på nu, mens jeg er ung for så at kunne nyde livet i en tidlig pension.”

Netop ønsket om frihed på længere sigt – også i økonomisk forstand – er en af grundene til, at Mathias Kehlet allerede på et tidligt tidspunkt i sit liv begyndte at sætte sig ind i investering.

”Jeg har haft investering tæt inde på kroppen, lige siden jeg var barn, fordi jeg er ud af en økonomisk familie, som stort set alle arbejder inden for bankverdenen. Min far var bankdirektør, og min mor arbejder stadig i en bank i dag. Min bror har været i en bank, og det samme har mine fætre, så over familiebordet derhjemme har økonomi altid stået meget højt på dagsordenen.”

Mors gode råd

Det er dog især sin mor, han tilskriver en stor del af æren for de gode økonomiske valg, han allerede nu har truffet i sit liv.

”Min mor har altid investeret, og selv da jeg var lille, har jeg altid hørt hende tale om sine investeringer. Det har givet mig lysten til også at sætte mig ind i den verden. Særligt efter jeg kom på boligmarkedet og lavede nogle gode salg der, som frigjorde nogle midler, til at jeg også havde noget selv at kunne bringe i det. Men det er helt klart hende, der hele vejen igennem har givet mig de skub, jeg skulle bruge for at komme i gang, og hun har da også givet mig en masse gode råd undervejs, som jeg er meget taknemmelig for i dag.”

Hvad var det for et råd, hun gav dig?

”Det har primært handlet om at være langsigtet og om at komme tidligt i gang – både på boligmarkedet, men også med at investere i det hele taget. Og det gælder, uanset om det er frie midler eller pensionsmidler. Fordi det var nogle af de råd, som hun også fik af sine forældre, og det har hun givet videre til sine børn,” siger han og tilføjer:

”Jeg tror, hendes drøm, som jo også mere eller mindre er blevet min drøm, har været at sikre mig en eller anden form for økonomisk frihed. Og det kan være i mange formater, men en af de ting, som jeg jo nyder, er, at jeg kan køre en tur på min motorcykel, og at jeg kan gå nogle lange ture og være stressfri, fordi jeg ved, at der er styr på tingene. Det, tror jeg altid, har været noget af det, som for mig har været økonomisk frihed i alle henseender. Derfor er det selvfølgelig heller ikke noget, man opnår her og nu. Alfa og omega er virkelig at tænke langsigtet.”

”Det har primært handlet om at være langsigtet og om at komme tidligt i gang – både på boligmarkedet, men også med at investere i det hele taget.”

Formuepleje som en GPS

”Jeg har en relativt høj risikoprofil, og det har jeg haft hele mit liv. Det handler ikke om, at jeg for eksempel kører motorcykel og derfor også kører dødskørsel. Slet ikke. Det handler om, at jeg ikke er bange for at kaste mig ud i nye oplevelser. Man kan måske sige, at jeg er typen, der ikke altid er så velovervejet med tingene. Jeg er mere typen, der tager en beslutning, og så går jeg målrettet efter det,” siger Mathias Kehlet og tilføjer, at det netop er en af grundene til, at han i dag har valgt Formuepleje til at passe sine investeringer:

”Jeg kan jo godt lide at være lidt spontan; gå nogle lange ture eller køre på min motorcykel uden at vide, hvor man skal hen. Det er vigtigt for mig – især i en tid, hvor der næsten altid er sat en eller anden rute. Der er altid GPS på. Der er altid sat et mål for, at man skal nå det her, og det her, og det her,” siger han og tæller symbolsk med fingrene.

”Det er så fornuftigt, men man skal også huske at leve, og det er derfor, jeg har valgt Formuepleje til at varetage den del af mit liv. Det er et sted, der har styr på tingene, og et sted, hvor man med ro i maven og med tryghed i sindet kan sætte sine midler ind og få den sparring med de rådgivere, der er derinde. Og det betyder jo, at jeg er fri for at sætte mig meget, meget dybt ind i tingene. For jeg ved, at de styrer GPS’en for mig. Men det gør jo, at jeg så har mere frihed til at gøre de ting, som er vigtige for mig. Jeg har mere tid til at læne mig tilbage og nyde turen – hvis man kan sige det sådan.”

Sådan kom jeg i gang: Den første investering

Mathias Kehlets egen rejse ind på de finansielle markeder startede, da han var 18 år gammel, og da han først havde taget beslutningen om, at han ville begynde at investere, gik det hurtigt. Han oprettede et depot, satte 10.000 kroner ind, og så købte han aktier for alle pengene.

”Og så gjorde jeg nok det, som mange meget unge investorer gør. Jeg sad og fulgte med hver eneste dag for at se, hvordan det var gået. Det tændte en ild i mig. Fordi for mig var 10.000 kroner dengang rigtig mange penge. Det er det jo stadigvæk, men det var sjovt at sidde og følge med i.”

På samme tidspunkt havde Mathias Kehlet et studiejob i en bank, hvor en af hans opgaver var at udbetale pensionsmidler til kunderne.

”Jeg fik en plads lige op ad bankens investeringsafdeling, så jeg hørte alle deres samtaler, hvor folk ringede ind og fortalte, at nu købte de X antal et-eller-andet, og en time efter ringede de igen og sagde, at nu skulle de sælge det igen. Jeg blev totalt fanget af det, for det var ikke små beløb, der blev talt om, men også det at få en fornemmelse af, hvor hurtigt det kan gå, fik mig til at indse, hvor vigtigt det er med kyndig rådgivning.”

Siden har hans tilgang til investering ændret sig, og i dag er hans fokus udelukkende langsigtet.

”Min drøm er, at jeg ikke skal være pensionist som 83-årig. Og jeg havde en far, der døde rigtig ung, fordi han knoklede og knoklede og knoklede, og han nåede aldrig at bruge de midler, han nu havde investeret for og skabt.

Jeg håber, at i og med jeg har valgt det rigtige sted at placere min opsparing og været tidligt inde i forhold til at begynde at investere, at det kan udmønte sig på en sådan måde, hvor jeg ikke skal være i så høj en alder, inden jeg selv skal stoppe med at arbejde. Eller i hvert fald inden jeg kan stoppe med at arbejde.”

Af samme grund påvirker det ham heller ikke, når markederne svinger på den måde, som de indtil videre har gjort i 2022.

”I sådanne situationer tager jeg det helt roligt. Min investeringsstrategi er langsigtet, og jeg har helt fra starten besluttet mig for, at det ikke er de penge, jeg skal bruge til at købe brød for i morgen, som jeg investerer. Jeg investerer kun de penge, som jeg ved, jeg først skal bruge om mange år, så i og med, at jeg har et langsigtet mindset, er jeg ikke så bekymret. Kigger man historisk set på det, så går markederne op og ned. Kigger man rigtig langsigtet, så går de opad. Derfor slår jeg koldt vand i blodet, hopper ud i det kolde vand her på Aarhus Ø og tænker ’det skal nok gå’.”