Eurokrisen

Hvad er en statsgaranti værd?

Finansmarkederne er i øjeblikket grebet af en tilstand af panik over de mulige ”smitteeffekter” fra Grækenland til resten af euro-landene.

Rygterne svirrer, intet bliver bekræftet, men markedsreaktionerne er ikke til at tage fejl af.

Rygter, der afkræftes for at berolige markedsdeltagerne, tager ingen notits af. Således var den spanske premierminister ude på det kraftigste at afkræfte, at Spanien skulle få brug for en lånepakke på 280 mia. euro, hvilket ikke kunne berolige markederne – nærmest tværtimod.

Markedsreaktionerne og situationen omkring de sydeuropæiske gældsproblemer tager vi meget alvorligt hos Formuepleje. Vores vurdering er, at temaet og nervøsiteten vil fylde en del i markederne den kommende tid.

Bliver det usandsynlige sandsynligt?

Når dette er sagt, vil jeg understrege, at et helt eller delvist kollaps af eurosamarbejdet og/eller statsbankerot blandt en eller flere af de såkaldte PIGS-lande (Portugal, Italien, Grækenland, Spanien red.) IKKE hører til vores hovedscenarie. Langt fra. (Se også artiklen ”Spillet om euroen” i seneste udgave af magasinet FORMUE).

"Everyone knows we cannot allow the same situation with countries as with Lehman Brothers"  (Angela Merkel, tysk forbundskansler, maj 2010)

Situationen efter kollapset i den amerikanske investeringsbank Lehman Brothers har dog lært os, at selv det mest usandsynlige netop kan ske i denne finanskrise.

Sikring mod CHF-styrkelse

Derfor har vi sikret alle de låneporteføljer, vi styrer, mod kraftige kursstigninger i schweizerfranc (CHF), samtidig med at vi bevarer afkastpotentialet ved en faldende CHF.

Skulle det ske, at euroen kollapser overfor danske kroner, vil de Formueplejeselskaber, der anvender lånekapital, således isoleret set på valuta opnå en meget stor gevinst.       

Ingen direkte eksponering

Formueplejeselskaberne har fra årets start til dato leveret et afkast til aktionærerne fra ca. 5% i det mindst risikofyldte og ugearede selskab (Optimum) til 15% i det mest risikofyldte selskab (Penta).

Til sammenligning har de 50 største europæiske aktier tabt 10%, mens globale aktier har givet et afkast på ca. 10% og danske aktier ca. 15%. Danske realkreditobligationer har givet et afkast på ca. 2,8% fra årets start.

I vores porteføljer har vi ingen statsobligationer fra hverken Grækenland, Spanien, Portugal eller Italien. Vores eneste direkte eksponering mod nogle af disse lande er aktiepositioner i to forsyningsselskaber, hhv. spanske Gas Natural og italienske Enel.

De væsentlige risikofaktorer – og muligheder

Som jeg senest beskrev i magasinet FORMUE, var vores fokus ved 2. kvartals begyndelse rettet skarpt ind på følgende 4 forhold:

1. Hvordan vil truende gældskrise i Grækenland og øvrige lande udvikle sig?
2. Hvordan vil centralbankerne tilrettelægge deres nødvendige exitstrategier?
3. Begynder forbrugerne i de vestlige økonomier at røre på sig trods høj arbejdsløshed, lave huspriser og høj gældssætning?
4. Hvad viser virksomhedernes udmeldinger om forventningerne til fremtiden?

I april og starten af maj, må vi erkende at pkt. 1 stemningsmæssigt har udviklet sig til det værre, selvom der for Grækenland er fundet en løsning.

De latente statsgældskriser har samtidig gjort, at centralbankerne i både Europa og USA sandsynligvis har ”udskudt” timingen af tilbagetrækning af likviditet og egentlige renteforhøjelser.

Med andre ord: Renterne forbliver lave i længere tid end først forventet, hvilket med sikkerhed er til gavn for investorerne i Formueplejeselskaberne.

Betragter vi slutteligt forbrugerne i de vestlige økonomier, viser data såsom detailssalgstal etc. den seneste tid, at de har fået det bedre. Det samme gælder for virksomhederne, hvor både regnskaber og forventninger til fremtiden peger i den rigtige retning.

Fra frygt til fakta

Som nævnt forventer vi, at uroen om statsgældskriserne og en række negative overskrifter vil præge markederne den kommende tid.

Vores forventning er dog klart, at markedsdeltagerne før eller siden igen vil fokusere på, at verdensøkonomien langsomt men sikkert er på vej ud af århundredets recession. Dette skaber før eller siden grobund for fremgang på aktiemarkederne.

Derfor betragter jeg også det nuværende urolige marked som en købsmulighed.