Samarbejde med økonomiske rådgivere
Formuepleje står udenfor den øvrige finansverden. En central del af vores forretningsmodel bygger på, at vi hverken modtager eller afgiver provisioner eller andre ydelser for at anbefale produkter eller rådgivning. Men vi har et mangeårigt og tæt samarbejde med en bred kreds af revisorer, advokater og andre økonomiske rådgivere.
Få en second opinion
Står De fx i en rådgivningssituation, hvor De skal rådgive om skat, pension, værdipapirer, komplekse selskabskonstruktioner - eller bliver De bedt om at vurdere om en lang depotoversigt over værdipapirer er optimalt sammensat i forhold til skattemiljø, risikoholdning og tidshorisont, kan vi måske give en uforbindende second opinion.
Vores formuerådgivere er specialister i at danne overblik over komplekse formuer og skabe langtidsholdbare løsninger. Vi tilbyder både det hurtige råd i telefonen og den dybere analyse af Deres klients formueforhold. Vi deltager også gerne i rådgivningsmøder hos Dem, ligesom vores kunder ofte har fx deres revisor med ved rådgivningsmøder hos os.
Vores rådgivning overfor kunder er altid uforbindende for kunden og altid uden honorar. Og tilsvarende gælder naturligvis også overfor vores samarbejdspartnere.
Arrangementer, der skaber værdi
Vi afholder løbende faglige arrangementer i samarbejde professionelle økonomiske rådgivere, virksomheder, foreninger, organisationer og netværk. Og altid ud fra devisen: Sammen kan vi give vores kunder og samarbejdspartnere en bedre oplevelse. Se aktuelle arrangementer
Kontakt os på tlf. 87 46 49 00 og lad os drøfte mulighederne.
Hent pjecen "Inspiration til næste møde"
